Vælg et tema...Oversigt - Alle temaerMoral, humor og voldTop eller bundOs - og de andreFortiden fortaltEn rigtig helt Temaoversigt Oplevelse Indsigt Opgaver Studieteknikker Produkter Mediearkiv

print Indsigt Se dokumenter med resumé og billede i miniature Se dokumenter uden resumé Se dokumenter med foto Se dokumenter uden foto Traditioner   Traditioner kommer og går, og forandrer sig over tid. Sanglege   Sanglege er traditionsstyrede. Det betyder, at de forandrer sig let, og derfor findes de tit i forskellige varianter. De unges fællesskab   I bondesamfundet var der et særligt ungdomslag. Det var et fællesskab af unge mennesker. Læs her om, hvad man lavede i ungdomslaget. Fællesskabet - og de andre   At gøre noget sammen eller fortælle de samme fortællinger kan give en følelse af fællesskab og af at høre til i en gruppe. Et fællesskab kan blive stærkere, hvis man markerer, hvem der ikke er med i det. Læs her om fællesskaber – og om dem, der ikke var med i fællesskabet. Borgerskabet   Borgerskabet var gruppen af velhavende borgere i byerne. Læs her om borgerskabets normer og traditioner og om deres syn på almuens fortællinger. Konfirmation - fra barn til voksen   I 1700-tallet til midt i 1900-tallet var konfirmationen for alvor en overgang fra at være barn til at være voksen. Læs her om, hvilken betydning konfirmationen tidligere havde. Verden vendes på hovedet   I fastelavnsoptog og karneval var normale regler og roller sat ud af spillet. Det hjalp de fattige bønder med at få afløb for den vrede, de havde mod magthaverne. Vold, slagsmål og straf   I det traditionelle bondesamfund gav det respekt, hvis man var god til at slås. Slåskampe var ligefrem en del af hverdagen. Læs her om, hvordan vold og slagsmål blev brugt i stedet for argumenter og ord. Livet i bondebefolkningen   Tidligere levede langt den største del af Danmarks befolkning på landet. Fra slutningen af 1700-tallet skete der store ændringer i, hvordan livet var for landbobefolkningen. Fester og fællesskaber   I bondesamfundet var festerne en vigtig del af det sociale liv. Læs her om de mange traditioner og normer omkring fester og fællesskaber. Kloge folk og læger   Når man i dag bliver syg, kan man henvende sig til lægen eller på skadestuen på sygehuset. Tidligere brugte almindelige mennesker først og fremmest kloge folk og folkemedicin. Læs her om synet på læger og sygdom blandt almindelige mennesker i 1700-tallet og 1800-tallet. Folketro   Indtil begyndelsen af 1900-tallet forestillede de fleste mennesker i Danmark sig, at naturen var befolket af overnaturlige væsener. Læs her om folketro. Fattigdom   Gennem historien har der altid været mennesker, som ikke har været i stand til at skaffe sig helt grundlæggende ting som mad, tøj og bolig. De betegnes som fattige. Læs her om fattige mennesker på landet i gamle dage. Det overnaturlige som forklaring   Måske kender du August Bournonvilles ballet ”Et Folkesagn”, hvor menneskepigen Hilda er blevet forbyttet, så hun vokser op hos troldene? I 1700-tallet og 1800-tallet troede almindelige mennesker på, at der fandtes troldfolk, ellefolk og bjergfolk. Forbytninger mellem mennesker og disse fremmedartede væsener blev brugt som forklaring på, hvorfor børn havde handicap eller voksne blev psykisk syge. De fremmede og anderledes   Det er ikke noget nyt, at mennesker fra andre lande eller mennesker, der er anderledes, let bliver outsidere. Tidligere blev mennesker som sigøjnere, natmænd og rakkere betragtet som ’de fremmede’. Læs her om disse befolkningsgrupper. Angsten for det ukendte   Uden for gården og dens nære omegn lurede det ukendte og utrygge. Ulykker, overfald og overnaturlige væsner var blandt de ting, man frygtede i 1700-tallet og 1800-tallet, når man bevægede sig væk fra det kendte og trygge. Det er noget lidt anderledes, folk frygter i dag. Almindelige menneskers syn på præsten   Præsten var en magtfuld person i bondesamfundet. Lidt for magtfuld, mente nogle bønder. Derfor gjorde de grin med præsten i eventyr og fortællinger. Læs her om præstens position på landet i gamle dage. tilbage KolofonKontakt top